Salg

Salgsteknik – Udvikling og Salgsudvikling

Det hele drejer sig om bundlinje! Om mere effektive og strukturerede arbejdsgange og ikke mindst om at lykkes hos kunden, så kunden køber igen. Resultatet er sælgere, der er med til at øge omsætningen, mindske omkostningerne og få mere for ydelsen. Endvidere giver det mere loyale kunder, der køber igen… Og igen..

– Når kompetencer og adfærd må tilpasses

Som konsulentvirksomhed uddanner, træner og coacher Proficon dine medarbejdere til at optimere deres salgsressourcer for at styrke afsætningen maksimalt. Proficon tilrettelægger ethvert opgaveforløb individuelt.

Her kan I se hvilke salgsområder vi arbejder indenfor:

Bacis salg

Med udgangspunkt i eksempler fra egen hverdag, lærer vi deltagerne en række grundlæggende salgsteknikker og metoder. I kombination med færdighedstræning hjælper vi deltagerne til at øge fokus på merværdi, fordele og gevinster og ikke mindst egen adfærd i hverdagen. Kort sagt lærer vi dine sælgere at forstå kunderne og deres behov for derefter at skabe salget.

Komplekst salg

Vi hjælper dine sælgere med at få overblik over alle beslutningstagere og deres prioriteter, så der skabes et ægte partnerskab med kunden. Vi arbejder altid med den enkelte sælgers kunder, hvilket sikrer et 100% direkte anvendeligt redskab, som kan tages i brug umiddelbart efter den enkelte workshop.

Konsultativt salg

Her fokuseres ikke blot på at gøre tingene rigtigt, men også på at gøre de rigtige ting. Målet er at agere som professionel forretningsagent hos kunden og dermed at kapitalisere værdien af samarbejdet ved at synliggøre de håndgribelige såvel som de uhåndgribelige fordele. 

Den sælgende rådgiver

For den sælgende rådgiver starter salget, når ordren er vundet! Det er oftest efter signering af kontrakten, at relationerne skal skabes. Vores erfaring er, at der investeres mange ressourcer op til underskrift, men at det langsigtede og værdifulde samarbejde sikres efter underskrift. Vi ruster dine rådgivere, teknikere og projektledere til at udnytte potentialet i relationssalg efter underskriften.

Formidlingsteknik

En sælgers fornemmeste opgave er, at kunne kommunikere sit budskab på klart, tydeligt – og lytteværdigt vis. Her gives de rette teknikker og holdninger, således sælgeren trænger igennem med sit budskab – og bliver husket for det.

Segmentering og porteføljemanagement

Hvordan sikrer vi, at der bruges ret tid på ret kunde? Hvad er ret tid? Hvad er ret kunde? Simple spørgsmål men strategisk vigtige! Med afsæt i din verden tilfører vi struktur og segmenteringsmodeller, som giver dig overblik og mulighed for at besvare disse ”simple” spørgsmål.

Kommunikation og samarbejde

Vores arbejdsdag er i dag mere end nogensinde afhængig af, at vi kan arbejde sammen med hinanden. Hvordan vi taler med hinanden, hvad siger vi – hvad mener vi – og hvordan opfattes det af andre? Hvordan kan vi udnytte hinandens forskelligheder og komplementere hinanden, i stedet for at modarbejde dem, som tænker anderledes? En proces med stor selvindsigt – og kolossalt stort resultat! Læs mere her.